Vi holder til i Grønnevang kirke og har et rigtig godt samarbejde med præsterne – der heldigvis er rigtig glade for vores sang. Vi ”bor gratis”, og derfor synger vi ved et par gudsstjenester, hvoraf den ene altid er en ”gospel-meditations-gudstjeneste”. Uanset om du vil synge med os eller ej, skulle du unde dig selv at komme til et af disse arrangementer, de kan mærkes helt ind i hjertet, uanset om du er ”kirke kristen” eller ”kultur kristen”. OG i VoG er vi glade for alle vores syngende medlemmer uanset hvilken kirkegruppe, de tilhører.